Khao Sok Nationalpark

a lifetime experience is waiting...

Værd at vide

At besøge Khao Sok Nationalpark er i sig selv ikke nogen speciel udfordring, da Siam Inter Tour har sørget for det meste, men for god ordens skyld bør I være opmærksomme på nedenstående...

Til elefant turen i junglen
medbring et håndklæde/tæppe til at sidde på, da sæderne er af plastic/gummi og derfor meget glatte i varmen - kan også bruges af børn, der gerne vil sidde på nakken af elefanten (elefantens nakkehår stikker nemlig som små pigge)
tag en flaske vand med - turen er varm og tager 30-45 min - hver vej
husk at have badetøj på (med), hvis I vil bade ved vandfaldet

Til ophold på og overnatning i tømmerflådehuse (Cheo Larn Lake)
håndklæder og badetøj er meget relevant, da det er oplagt med en dukkert direkte fra tømmerflåden
toiletpapir - og nej toiletforholdene er ikke prangende, men de er der :o)
lommelygte da tømmerflådebyens strøm kommer fra en generator, og når den slukkes omkring kl. 23, så er det altså mørkt - helt mørkt :o)
fornuftigt fodtøj til traveture i junglen og/eller huleekspedition*

Til besøg ved 'Hill Top Pagoda'
passende påklædning - herunder lange ærmer og benklæder til kvinder/piger - skal min. dække skulder og knæ - ellers kommer man ikke ind

 

Øvrige bemærkninger

Mobiltlf. virker ikke i tømmerflådebyerne - størstedelen af området er uden for dækning, men på de pladser Siam Inter Tour benytter, er der radiokontakt til Nationalparken i det omfang, der måtte være behov for det

Der er mulighed for at købe drikkevarer (vand, sodavand, øl, whisky etc.) og som regel også frugt, chips, kiks og lign. i tømmerflådebyerne

Gode oplevelse i tømmerflådebyen

Stå op midt om natten og gå udenfor hytten og læg jer ned på en af badebroerne og betragt et vidunderligt stjernebillede


eller stå tidligt op - omkring kl. 5-6 og betragt skumringen og hør naturen vågne


 * Huleekspeditionen i Nam Tu Lu Hulen er ret grænse-overskridende og er ikke egnet for dårligt gående og personer, der ikke bryder sig om mørke, vand og de dyr, der nu engang bor sådanne steder :o)

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.